Anisomeli og aksedeviationer
Årsagerne til såvel anisomeli som aksedeviationer tæller talrige lidelser af medfødt og erhvervet art. Blandt de hyppigste kan nævnes anisomeli som følge af frakturer, infektioner, godartede tumorer, hemihypertrofi og fibulaaplasi. Hyppige årsager til aksedeviationer er følger efter brud og epifyseskader, metaboliske lidelser og cerebral parese.
Anisomeli
Vurdering
Bedste målemetode er opklodsning til lige bækkenstand. CT-spotmåling giver en reprocuerbar måling, men medinddrager ikke højdeforskel af foden. ”Scoliose” film med belastning og korrektion under foden giver bedst indtryk af mekanisk akse og total anisomeli og er ”gylden standard”.
Tre benlængdemålinger med års mellemrum kombineret med knoglealdermåling (venstre hånd) giver mulighed for fremskrivning af anisomelien ved vækstens ophør.
Behandling
Skoforhøjelse – 1 cm inde i skoen og resten udenpå. Under 1 cm behøves ikke korrigeret. Over 2 cm giver kommunal støtte.
Epifysiodese. Oftest ved slut-anisomeli op til 3 cm. Times i henhold til gentagne målinger og fremskrivning samt tabelopslag vedr. restvækst i distale femur og proksimale tibia (Green-Anderson).
Benforkortning. Ved stor sluthøjde (højden reduceres kun med halvdelen af forkortningen). Kan gøres lukket over marvsøm.
Benforlængelse. Mindst 5 cm anisomeli. Callusdistraktion med Ilizarov (femur og crus), Ortofix (femur) eller marvsøm (femur og crus). Langvarig og komplikationsfyldt behandling.
Aksedeviationer
Forebyggende tiltag hos CP-børn: Twisters, abduktionsbandager m.v.
Vinklings-osteotomier: Åbne eller lukkede vinklingsosteotomier.
 | Cave åbne variserende osteotomier på crus (nervus peroneus) – succesiv opretning med Ilizarov er sikrere. |
| Cave variserende osteotomier på crus hos børn i vækst. Fejlstillingen recidiverer pga overvækst af tibia ifh. Fibula. |
Derotations-osteotomier: Derotation af hofter og underben foretages oftest hos børn med CP.
Klaus Hindsø
Hillerød Sygehus
Jan - 2007