Klumpfod er en ikke redressabel misdannelse med kontrakturer i fod og ankelled
med spidsfod, varusstilling (inversion) af for- og bagfod samt adduktion af
forfoden. Hertil kommer cavusstilling (fleksion af forfod i forhold til bagfod).
Fejlstillingerne findes i forskellige grader og kan simplificeret anskueliggøres
som en drejning af fodens øvrige knogler omkring talus.
Epidemiologi og patogenese:Incidensen varierer mellem
forskellige folkeslag. I de nordiske lande omkring én promille. To tredjedele af
patienterne er drenge og i halvdelen af tilfældene er lidelsen dobbeltsidig.
Klumpfod forekommer med et vist arveligt moment. Formentlig multifaktoriel
årsagssammenhæng også under indflydelse af intrauterine og miljøforhold.
Kliniske og radiologiske forhold:
Klumpfodsdiagnosen stilles
klinisk og radiologiens rolle i diagnostik og behandling diskuteres bl.a. fordi
forbeningscentrene i fodens knogler er små og af varierende størrelse hos
nyfødte. Både i forfra og sideoptagelse ses reduceret eller elimineret vinkel
mellem længdeakserne af talus og calcaneus (TC-vinkel, normalt 25-30 grader).
Behandling (Operativ eller "ikke" operativ):Målet med behandlingen er at give barnet en
velfungerende, smertefri og kosmetisk tilfredsstillende udseende fod til brug i
normalt fodtøj.
I
løbet af de sidste ganske få år, er den hovedsageligt ikke operative behandling,
som angivet af Ponseti, blevet den mest anvendte i Danmark. Behandlingen består
af ugentlige redresseringer med efterfølgende gipsanlæggelse til gradvis
opretning af fejlstillingerne. De fleste fødder skal efter ca. 4 - 5 ugers
redressering have udført Achillessenetenotomi i l.a. efterfulgt af yderligere én
eller to ugers redressering, inden den korrigerende behandling er afsluttet.
Herefter behandles med specialsko/skinne.
Ponsetibehandling er velegnet til langt de fleste idiopatiske klumpfødder, mens
syndromrelaterede klumpfødder (fx ved arthrogrypose) kan have så svære
fejlstillinger, at ”gammeldags” operativ behandling med bløddelsløsninger og
seneforlængelser vil være at foretrække.
Den
primære behandling fører til behandlingsmålet i 85-90% af tilfældene.
Pes calcaneusvalgus
(Medfødt simpel hælfod)
Calcaneovalgusstilling med dorsalflektion i fodleddet og
eversion subtalært.
Epidemiologi og patogenese:Særdeles hyppig hos nyfødte, ses måske hos
omkring 30% med flest piger og er dermed den hyppigste foddeformitet. Årsagen er
formentlig intrauterint tryk på foden.
Kliniske forhold:Hovedsagen er at adskille
denne helt benigne deformitet fra behandlingskrævende deformiteter.
RTG-undersøgelse er kun indiceret, hvis differentialdiagnose overvejes.
Behandling er ikke nødvendig da tilstanden normaliseres i løbet af dage til
uger.
Adam Hede
Rigshospitalet
Nov 2006
Nogle spørgsmål eller kommentarer? Send en mail til
kursuslederen. Opdateret:
14. December 2007