|














| |
Synopsis i børneortopædradiologi.
Kongenitte malformationer:
 | Røntgen af totalskelet: kranie, thorax, columna totalis i to planer, pelvis
og over- og underextremiteter i ét plan samt hænder fuldt udfoldet. Fødder i
to planer som klumpfodsoptagelser. |
 | Buerodsskema er en hjælp til vurdering af congenitte intraspinale
malformationer. Karakteristisk aftagende buerodsafstand hos chondrodystrofe.
Ved langsomt voksende intraspinal tumor fx lipom er der øget buerodsafstand. |
 | Ved osteogenesis imperfecta ses der Wormske knogler i suturerne i
kraniet, evt. kraniefraktruer, og extremitetsfraktuer af vekslende alder med
samtidig deformering af knoglerne. Oftest halisterese. Varierende sværhedsgrad. |
 | Ved battered child er der ofte kraniefrakturer, frakturer af
extremiteterne af vekslende alder med evt. karakteristiske metafysære
buckle-handel frakturer. Frakturer bagtil i costae ved costovertebrale overgang
er karakteristiske. Ved ”shaken baby syndrome” kan CT- og MR-scanning påvise subdurale
hæmatomer intrakranielt (ofte af vekslende alder). |
 | Columna er anlægsmæssigt et ustabilt område og der findes et bredt
variationsmønster: Butterfly- og halvhvivler, kongenitte blokhvirvler,
fusioner, arcolyse, spina bifida og 'bar' dannelse mv. 61 % af personer med
kongenit malformation i columna har andre kongenitte malformationer herunder
18% med urinvejsanomali og 5 % har aplasi af den ene nyre. Er yderligere ofte
associeret med intraspinale malformationer med dysrafisme, fx tethered cord (medullas
spids bundet under niveau med øvre terminalflade af L3), intraspinale lipomer,
meningocele, myelomeningocele og diastematomyeli. De intraspinale
malformationer kortlægges med MR om nødvendigt og altid præoperativt. Columna
undersøges med røntgen i to plan og evt. CT-scanning over specifikke områder
mhp. 2- og 3 D rekonstruktioner forud for korrigerende operation. |
 | Skoliose: primærundersøgelsen er skoliosefoto, helst stående. Ved
førstegangs skoliose foto tages der altid billeder i to planer (A1 og B1).
Forud for anlæggelse af korset, ved korsetkontrol og ved operationsplanlægning
ligeledes, mens øvrige kontroller kun tages i ét plan (A1) og ved kyfose fra
siden (B1). Knoglemodningen vurderes udfra billeder af cistaapofyserne a.m.
Risser: 0 (ikke anlagt), 1 (1/4 anlagt), 2 (1/2 anlagt), 3 (3/4 anlagt), 4
(fuldt anlagt og endnu ikke tilhelet) og 5 (fuldt tilhelet). |
 | Kongenit hofteluksation: Primærundersøgelsen er ultralyd, der er en
god screeningsmetode allerede hos den nyfødte. Røntgen pelvis AP incl.
Lauenstein kan anvendes som primærundersøgelse eller som supplement.
Hofteledsartrografi udføres traditionelt af ortopædkirurger. |
 | Kongenit klumpfod: Klumpfodsoptagelser, dvs belastede optagelser
med foden max. dorsalflekteret i to planer med efterfølgende opmåling af
specielt bagfodens vinkler og oftest i lateralplan.
Ved mistanke om vertikal talus suppleres med lateraloptagelse med foden
maximalt plantarflekteret. Ved kongenit vertikal talus vil naviculare
fortsat stå lukseret dorsalt for talus, mens stillingen normaliseres ved platfodhed
forårsaget af neuromuskulær pes planovalgus og svær hyperlaksitet. Naviculare
er som regel ikke ossificeret ved de første røntgenkontroller, men
mellemfodens stilling kan vurderes ved at følge retningen af 1. metatars i
forhold til talus.
|
Frakturer:
 | Undersøgelsesmetoder: Primær god klinisk undersøgelse (tag dig tid,
undersøg det aktuelle område uden tøj.) |
 | Konventionel røntgen i to planer evt. CT |
 | Frakturtyper:
 | Inkomplette:
 | Bowing (bøjning), |
 | Torus (cortical bule på den konkave side), |
 | Green-stick (brud af den konvekse corticalis med samtidig bule på den
konkave side), |
 | Infraktion er samlebetegnelse for torus og green-stick. |
|
 | Komplette:
 | Spiral |
 | Skrå |
 | Transversel |
 | Komminut
Åben |
|
 | Sammenligningsbilleder: Bør ikke udføres som rutine. Evt. i
tvivlstilfælde. Hjælper sjældent (ossifikationscentrene anlægges i uensartet
tempo på de to sider).
Klinik og billeder tilsammen giver diagnosen mere sikkert. |
 | Skulderleddet: Skrå AP med friprojektion af ledspalten, sagittal
(Y eller mercedes) |
 | Albueleddet: AP og lat. Armen skal lejres i skulderhøjde for at
få god lat. |
 | Håndled: PA og lat |
 | Hånd: håndrod med scaphoideum i flere projektioner, metacarper og
metacarpophalandealled PA, skrå og evt. suppl. lat. Fingre PA og lige lat. |
 | Pelvis: AP og Lauenstein, men ved mistanke om epifysiolyse AP og
axial af aktuelle hofte. |
 | Knæled: AP og lat, ved traumer skal sidstnævnte tages med
horisontal strålegang. |
 | Fodled: Ap, skrå og lat |
 | Fod: PA og lat samt skrå. Ved kongenit malformation
klumpfodsbilleder. |
 | Supplerende undersøgelser: Benlængdemåling (stående lange film eller
CT-scout) |
 | Rotationsfejlstilling (CT med vinkelbestemmelse) |
|
Inflammatoriske lidelser:
 | Serøs og septisk coxitis: primært ultralyd, evt. punktur. |
 | Osteomyelitis: MR (børn under 6 år i UA) |
 | Juvenil rheumatoid arthrit (juvenil idiopatisk arthrit): konventionel rtg. og evt. MR |
 | Spondylodiscitis: MR
|
Tumorer
 | Benigne: nonossifying fibrom, knoglecyste, osteom, osteo-
chondrom (exostose), enchondrom, osteoidt osteom,
eosinofilt granulom etc.
Det er ofte nok med konventionelt røntgen i to planer. Ved Osteoidt
Osteom er CT-scanning den bedste billeddiagnostiske metode. Evt. CT-vejledt
laserbehandling.
|
 | Maligne: osteogent sarkom, Ewing, metastaser (sjældne og hyppigst
Wilms tumor) etc.
Udredningen begynder altid med konventionelle røntgenbilleder i to planer.
Derpå knoglescintigrafi mhp om der er ét eller flere foci. Kortlægning af
tumor med MR. Husk altid MR af hele den lange rørknogle mhp ”skip-lesions”.
|
d. 8. december 2007
Karen-Lisbeth Dirksen
overlæge
Røntgenafdelingen
Hillerød Hospital
|