Platfod

Hyppigheden af platfodhed varierer med alder (og definitonen): 54% af 3-årige og 10-20% af voksne.

Mange børn bliver henvist, fordi forældrene er bekymrede over om fejlstillingen giver anledning til senere problemer - ofte er barnet helt upåvirket. Den første opgave er ofte, at give forældrene ret i, at barnet er platfodet. Ofte har forældrene oplevet, at deres bekymring ikke er blevet taget alvorligt. Det skyldes naturligvis, at bekymringen næsten altid er ubegrundet - men det bliver barnet jo ikke mindre platfodet af. Når man er blevet enige om, at barnet faktisk ER platfodet, kan man via sin undersøgelse og anamnesen bestemme, om der (som oftest) er tale om en

"blød platfodhed" som er...

  • uden gener,

  • med normal bevægelighed af bagfoden

  • uden stramning af Achillessenen.

Hvis disse tre ting er i orden, kan man forsikre forældrene om...

  • at svangstøttende indlæg ikke giver pænere fødder som voksen (men bare hård hud i svangen)

  • at platfodhed ikke er en risikofaktor for voksenproblemer med ryg, hofter eller knæ.

  • at fodtøj med stiv hælkappe måske kan lette gangen og støtte bagfoden

Herunder kan du se en undersøgelse af en typisk blød platfod. Til venstre kan man se, hvorledes den mediale fodrand er udslettet. Bagfra kan man se, at bagfoden stiller sig i valgus ved belastning. Stående på tæer retter bagfoden sig op - stiller sig mere eller mindre i neutral/varus - og svangbuen gendanner sig. På højre billede fremkaldes svangbue også ved løft af 1. tå. På den ubelastede fod vil man se en pæn fod med svangbue, og man skal sikre sig, at Achillessenen ikke er for kort ved at dorsalflektere foden MED BAGFODEN I NEUTRAL STILLING (dvs ikke i valgus eller varus). Nogle gange overses en stram Achillessene, fordi man ikke holder bagfoden i neutral stilling ved undersøgelse af dorsalflektionen. Til sidst kontrolleres bagfodens bevægelighed (vrikker mellem valgus til varus) i det subtalære led.

Enkelte børn præsenterer sig med bløde platfødder, som enten er opstået sent, er enkeltsidige eller symptomatiske. I disse tilfælde kan yderligere kontrol eller behandling komme på tale.